Københavns Kommune
Ejendomsdrift & Service, Kultur- og Fritidsforvaltningen

FN’s Verdensmål 4, 11, 12

 

Hvordan kan vi blive bedre til at modtage og uddanne elever i ejendomsdrift?

Københavns Kommune ønsker at oprette flere elevpladser indenfor ejendomdrift , og at pladserne er af høj kvalitet, så de i fremtiden kan tiltrække flere elever. De ansvarlige ledere oplever det kan være svært at planlægge forløbene og har derfor ønsket et værktøj og en proces, som kan lette deres arbejdsbyrde. Målet er, at værktøjet kan flytte fokus fra administrative opgaver til elevernes udvikling.

Innovationsproces

Via interviews med ledere og elever samt analyse af de forskellige kriterier til elevforløb, blev der udviklet et digitalt værktøj til at understøtte planlægningen af elevforløb. Målet var at skabe et værktøj, som kunne bruges på farten, da lederne ofte arbejdede på forskellige lokationer og ikke sad ved et skrivebord. Endvidere blev der testet forskellige modeller, hvor man arbejdede med at eleven og forskellige videnspersoner aktivt bidrog i planlægningen, så opgaverne blev distribueret efter kompetencer.

Værktøjet blev derefter testet på forskellige interne videnspersoner for at sikre, at de kunne anvendes i praksis. Derudover blev det også justeret, så værktøjet blev en form for guide, som fik brugerne sendt videre til relevante steder som HR, intra og forskellige selvbetjeningsløsninger.

 
Forrige
Forrige

Håndtering af beboernes økonomi på bosteder, Københavns Kommune

Næste
Næste

Klar til Næste Generation Digital Post, Københavns kommune