Om Miriam Lerkenfeld

I 2020 stiftede jeg Hard Work, Mind & Magic, og siden har jeg arbejdet som selvstændig projektleder og konsulent. Jeg arbejder i feltet mellem brugercentreret design, forretning og teknologi, hvor jeg leverer service-og produktudvikling, social innovation samt analyse og strategi.

Med omfattende erfaring indenfor transformation arbejder jeg med antropologiske metoder, mockups, prototyper og kommunikation. I projekter gør jeg meget ud af at komme ud og se virkeligheden. Jeg har derfor en praktisk tilgang til udvikling, hvor jeg er særligt optaget af meningsfuldhed, anvendelse af data og implementering. Den har jeg fået på baggrund af at samarbejde med en bred vifte af fagfolk fra hjemmeplejere i Thy til direktører i København.

Mine tidligere ansættelser har blandt andet været hos DR, Office for Metropolitan Architecture (Rem Koolhaas), Sandrew Metronome, og TV 2. Hos DR har jeg udviklet digitale platforme og arbejdet med både nationale og internationale organisationer og været product owner på danskkulturarv.dk.

I Københavns Kommune har jeg som innovationsleder og forandringsagent i Innovationshuset været ansvarlig for over 30 innovationsprojekter inden for teknik og miljø, kultur og fritid, beskæftigelse og integration samt socialområdet. Jeg har desuden leveret strategisk rådgivning på projekter indenfor IT- og service management.

Min uddannelsesbaggrund er cand.it. fra IT-Universitetet, en HA i erhvervsøkonomi, en Mini MBA i bæredygtighed, samt en Prosci® ADKAR-certificering i forandringsledelse.

Jeg er bosat på Frederiksberg med min mand og vores tre drenge. Jeg har tidligere været DJ. I min fritid leger jeg gerne med teknologi, nyder naturen og gør brug af kulturelle tilbud.

Se mit CV
Hvis du gerne vil se mit fulde CV, kan du se det på LinkedIn. Du er velkommen til også at “connecte”.

Digitale værktøjer:
Jeg er vant i bl.a. Adobe, Figma, Notion, ChatGPT og en lang række andre programmer.

SMV Digital Rådgiver

Du kan bruge mig som rådgiver, hvis du har fået tilskud fra SMV Digital.

Udvalgte samarbejdspartnere