Københavns Kommune
Socialforvaltingen, SOF IT

FN’s Verdensmål 8, 10, 16

 

Hvordan kan medarbejderne hjælpe borgerne med at håndtere deres penge, når vi udfaser kontanter i samfundet?

Der er en stigende digitalisering i samfundet, hvoraf en af konsekvenserne er udfasning af kontanter. Det udfordrer beboere på botilbud, idet de har vanskeligt ved at anvende almindelige digitale betalingsløsninger som f.eks. Dankort og MobilePay. Derfor håndteres beboernes kontanter fortsat manuelt af personalet, og det presser bostederne i forhold til effektivitet, kvalitet og service.

Socialforvaltningen ønskede at få afdækket gevinster og barrierer ved en fuld udfasning af kontanter på botilbuddene på handicap-, misbrugs- og psykiatriområdet.

 

Innovationsproces

 

I et tæt samarbejde med Socialforvaltningen blev der lavet observationer og interviews på udvalgte bosteder for at afdække behovene og arbejdsgangene. Derefter blev der lavet en analyse og screening af teknologiske løsninger på markedet, og der blev gennemført en workshop med virksomheder, som var interesseret i markedet.

To virksomheder, som begge er specialiserede indenfor finansteknologi, blev udvalgt til et videre samarbejde. De to virksomheder blev inviteret med ud at opleve dagligdagen på bostederne, og i fællesskab blev deres to forslag til digitale løsninger testet med personale og beboere på fem botilbud i København. Her simulerede vi almindelige dagligdagssituationer, hvor beboere og personale anvendte de digitale løsninger.

Resultatet var en analyse af, hvordan kontanter håndteres i dag, og hvordan man fremadrettet kan implementere digitale løsninger på bostederne. Derudover blev der afdækket en række udfordringer, som kommunen skulle være opmærksom på, bl.a. i forhold til markedets modenhed og beboernes parathed. Rapporten blev efterfølgende fundamentet for projektets business case, udarbejdelsen af en fælles strategi på området, samt et program, som i dag arbejder på at implementere en løsning.

 
Forrige
Forrige

Mere omsorg og nærvær i hjemmeplejen, Thisted Kommune

Næste
Næste

Bedre forløb for kommunens ejendomsservicetekniker-elever, Københavns Kommune